Hvis Juventus' forsvarsprofil Giorgio Chiellini er træt af sit bentøj i øjeblikket, er der ikke noget at sige til det.
Lørdag blev han skiftet ind til comeback i anden halvleg af førerholdets kamp mod Empoli efter en pause på en måned på grund af en skade. Men måske kom comebacket lidt for tidligt.
For mandag meddeler klubben ifølge AFP, at Chiellini har pådraget sig en ny skade i højre ben, som vil holde ham ude i de kommende tre uger.
Juventus vandt kampen over Empoli med 1-0, og da Napoli samtidig tabte 1-3 til Udinese, fører Juventus Serie A med seks point.
Der resterer syv runder af sæsonen, men de forsvarende mestre må altså klare sig uden 31-årige Chiellini i centerforsvaret i yderligere tre uger.
I næste runde skal Juventus en tur til Milano, hvor det skrantende storhold Milan tager imod.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.