Det har været en svær fødsel og barndom for den fire år gamle Internationale Straffedomstol (ICC). Ikke en eneste retssag er det blevet til. Ikke mindst på grund af et kæmpe obstruktionsarbejde fra USA’s side. Men med sagen mod den congolesiske oprørsleder Thomas Lubanga og en opvarmning fra det tidligere kølige USA, ser fremtiden lysere ud for ICC.
»Alle venter på, at ICC skal vise sit værd i denne her sag. Vise omverdenen, at den har en funktion,« siger lektor i statskundskab ved Københavns Universitet Malene Wind.
Hun mener ikke, at ICC hidtil har været den store succes. Noget der primært skyldes USA.
»Det hele blev lidt ødelagt, da USA ikke ville underskrive aftalen og åbenlyst brugte meget energi på at få andre lande til at lade være med at underskrive,« siger Malene Wind.
Sikre sig selv
Grunden til den amerikanske modstand mod ICC er, at landet frygter, at domstolen vil blive brugt til at retsforfølge amerikanere. Derfor har landet dannet bilaterale aftaler med omkring 100 lande, der har skrevet under på at give amerikanere immunitet fra retsforfølgelse for krigsforbrydelser. Men hele forløbet har også sat fokus på amerikanerne, som Malene Wind kalder »hyklerisk og selvmodsigende«, når landet hævder at være menneskerettighedernes forkæmper, men ikke vil deltage i den domstol, som er skabt for at retsforfølge krigsforbrydere.
Men nu er retten i gang, og USA er ved at bløde op. Den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rices juridiske chefrådgiver, John Bellinger, står bag en kampagne, der skal få den amerikanske regering til at skifte mening om domstolen.
»Vi anerkender, at den har en rolle at spille,« har han sagt ifølge The Economist.
Derudover vil stemningen måske bløde op, når Bush forlader Det Hvide Hus. Den republikanske præsidentkandidat John McCain skal have sagt, at han gerne ser USA med i ICC.