Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
I USA har Facebook netop lavet en stor relancering af tjenesten Facebook Local, hvor brugerne kan skaffe sig overblik over de mest interesse begivenheder i nærområdet.
Det betyder efter alt at dømme, at den samme løsning kommer til Danmark inden længe, men tre unge iværksættere er godt og grundigt trætte af, at Facebook på den måde forsøger at sætte sig på alt, der har at gøre med danskernes hverdag og reelt monopolisere vores adgang til oplevelser og sociale netværk.
Derfor har de lånt 1,5 millioner kroner af den nærmeste familie og lanceret app'en Happenings, som på rekordtid er blevet en kæmpe succes iblandt danskerne.
På listen over de mest populære social networking-apps i Danmark har Happenings overhalet store internationale konkurrenter som Tumblr, Jodel og Google Hangouts, og mange tusinde danskere henter Happenings hver eneste uge.
Happenings beskriver sig selv som en slags Just-Eat for begivenheder. Som bruger angiver man sine interesser, pris-præferencer og lokalitet. Herefter matches man dagligt med relevante begivenheder, men slipper for høje billetgebyrer, irriterende reklamer samt slipper for Facebooks aggressive anvendelse af ens personlige data.
I skrivende stund ligger Happenings #1 i App Store under Social networking-apps samt har overhalet MobilePay, Snapchat, YouTube, Instagram og Facebook på listen over alle gratis apps, der findes.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.