Elfenbenskystens præsident Laurent Gbagbo ser nu endelig ud til at anerkende sit valgnederlag og overgive sig. Det skriver Reuters.
Ifølge interne FN-dokumenter har Gbagbo angiveligt allerede henvendt sig til FN og bedt om organisationens beskyttelse.
Alassane Ouattarra vandt valget og skulle være præsident i det lille afrikanske land, men Laurent Gbagbo havde ikke i sinde at give den titel fra sig. Det førte til voldsomme kampe i landet; kampe der har kostet mange menneskeliv.
Nu spekuleres det i, om Gbagbo har slået en handel af, der giver ham lov til at drage i eksil; en spekulation den tidligere koloniherre, Frankrig, har lagt stemme til.