Overblik, bedre kontrol og mere tillid til de ansatte.
Det er de positive effekter af, at Norge har indført id-kort på byggepladser. Det fortæller de norske arbejdsgivere til Avisen.dk.
"Vi har gode erfaringer med id-kortene. Det er blevet nemmere for os at få overblik over, hvem der går på byggepladserne," siger Jon Sandnes, administrerende direktør i arbejsgiverforeningen Byggenæringens Landsforening.
Den danske regering har netop indført tvungne id-kort på landets byggepladser. Det har rejst stor kritik fra flere partier i oppositionen og en dansk arbejdsgiverforening, der frygter unødig bureaukratisering i faget.
Men i Norge har arbejdsgiverne en helt anden opfattelse af systemet med id-kortene.
Loven om id-kortene trådte i kraft i Norge i starten af 2008. Og det er en forudsætning for udstedelse, at både virksomheden og de ansatte er registreret i alle påkrævede norske registre.
Det betyder blandt andet, at ansatte får ret til mindsteløn efter de generelle kollektive overenskomster i Norge.
Succesen overført til rengøringsbranchen.
Arbeidstilsynet i Norge er kontrolmyndighed i forhold til ansattes arbejdsmiljø. De ser id-kortene som et solidt våben mod social dumping.
"Arbeidstilsynet erfarer, at manglende id-kort er en god indikation af useriøsitet, manglende betaling af skatter og uvillighed til at følge reglerne blandt virksomhederne", skriver Pål H. Lund, tilsynsleder på Arbeidstilsynet i Oslo i en mail til Avisen.dk
Han tilføjer, at ordningen har været så stor en succes, at den også er blevet overført til rengøringsbranchen.
Oppositionspartierne er kritiske
I Danmark har initiativet om id-kortet ellers mødt stor kritik fra oppositionspartierne.
Venstre mener, at det er en unødig bureaukratisering.
"Vi mener stadig, at det skaber en høj administrativ omkostning, og gør det mere vanskeligt at sikre virksomhederne den fleksible arbejdskraft, de har brug for", siger Venstres Jakob Engel-Schmidt.
Også Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen er kritisk indstillet overfor kortet, på trods af erfaringerne fra Norge.
"Norge er ikke et land, hvor tingene foregår på markedsvilkår som i Danmark. På grund af olieindtægter har de muligheden for at bruge midler på noget, der ikke er hensigtsmæssigt i forhold til deres egen velstandudvikling," siger han, og tilføjer:
"Jeg bryder mig principielt ikke om et samfund, hvor vi skal gå rundt med id-kort," siger han.
Heller ikke blandt danske arbejdsgivere falder loven i god jord.
Direktør Peter Stenholm, der er administrerende direktør i Dansk Byggeri, frygter, at det nye kort vil medføre flere administrative byrder for virksomhederne.
Norske Arbejdsgivere: Vi har gode erfaringer
Men norske arbejdsgivere genkender ikke problemstillingen.
"Vi har hverken set, at kortet har givet mere bureaukrati eller mistænkeliggørelse. Tværtimod har det været med til at opbygge tilliden til medarbejderne," siger Jon Sandnes fra Byggenæringens Landsforening.
I arbejdsgiverforeningen ønsker man derimod at udvide ordningen ved at gøre kortet elektronisk.
Norsk Fagforening: Det sikrer en minimumsløn
Det samme ønske finder man i den norske fagforening Fellesforbundet, der organiserer størstedelen af de norske bygningsarbejdere.
Og også i fagforeningen er man glad for kortet.
"Kortet medvirker i høj grad til at sikre de ansatte minimumsløn. Desuden sikrer det, at underentreprenørerne i højere grad end før indførelsen af kortene ikke underbetaler deres ansatte," siger faglig sekretær i Fellesforbundet, Heine Nilsen.