Millioner af mennesker i EU skal udstyres med et plastickort, der ikke blot fortæller, hvem de er.
Ud over identiteten skal kortet også oplyse om, hvem der skal betale, hvis de bliver syge eller arbejdsløse. ID-kortet skal være med til at dæmme op mod social dumping.
Sådan er ønsket i EU-Parlamentet, der netop har taget første skridt i retning af at gøre vision til virkelighed.
Et bredt flertal i parlamentets beskæftigelsesudvalg har lige vedtaget at bruge 15 millioner kroner på at sætte gang i et forsøg med ID-kort.
Forsøget skal på længere sigt føre til, at EU-borgere, der i kortere tid arbejder som udstationerede i andre lande, skal bære ID-kortet på sig. Dem, der bliver omfattet, kan for eksempel være: håndværkere, stewardesser, chauffører, metalarbejdere og konsulenter.
Alt i alt vil der blive tale om de millioner af mennesker, der arbejder på tværs af grænserne i EU.
Skridt i den rigtige retning
Der er smil på læben hos Ole Christensen over, at EU nu vil have ID-kort. Han er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne og har længe arbejdet for et ID-kort.
»ID-kortet er et skridt i den rigtige retning, for det vil være en hjælp i kampen mod social dumping,« siger Ole Christensen.
Det planlagte ID-kort vil indeholde oplysninger om, hvordan lønmodtageren er sikret socialt, når det gælder blandt andet arbejdsløshed og sygdom. Dermed kan man for eksempel undgå, at lønmodtagere efter alvorlige ulykker på arbejde havner i et slagsmål om, hvem der skal betale for behandling og hjemtransport.
Den type slagsmål har der været en del af med polakker, som er kommet til skade i Danmark.
Rykker for lidt
Ole Christensen har dog ikke armene helt oppe over beslutningen om det nye ID-kort.
»Jeg havde gerne set, at ID-kortet også kom til at indeholde oplysninger om ansættelsesforhold,« siger Ole Christensen.
Oplysninger om arbejdsgiveren på ID-kortet vil gøre det meget nemmere for både myndigheder og fagbevægelse at sætte ind mod social dumping, forklarer Gunde Odgaard, der er leder af en fælles organisation af fagforbund inden for byggeriet, BAT-kartellet.
»Vi oplever mange tilfælde på byggepladser, hvor hverken SKAT, Arbejdstilsyn eller fagbevægelse af udenlandske arbejdere kan få præcise oplysninger om, hvem de arbejder for. Det gør det sværere for os at sætte ind mod snyd og løndumping,« siger Gunde Odgaard.
Han understreger dog, at han ser det nye ID-kort »som et lille skridt fremad.«
Chefer har forbehold
Blandt bosserne inden for byggeriet er man skeptisk over for et fælles europæisk ID-kort. Det fortæller Peter Stenholm, som er juridisk chef i Dansk Byggeri.
»I foråret fik vi her i Danmark en politisk aftale om et ID-kort inden for byggeriet. Om det kort sagde vi, at vi er behersket positive. Det samme er vi nu over for tankerne om et ID-kort på EU-plan,« siger Peter Stenholm.
Dansk Byggeri frygter, at ID-kort vil påføre virksomhederne større udgifter og en masse bøvl med at bruge det.
I Irland har man det allerede, og i Danmark er obligatoriske ID-kort til arbejdstagere inden for byggeriet på vej.
Fagbevægelsen idé med ID-kort er at undgå, at de arbejdstagere, der benytter sig af den fri bevægelighed, ikke bliver udnyttet.
Der er blandt andet store udfordringer i mobile erhverv såsom byggeri, vejgodstransporten og luftbranchen.