I den norske grundlov er kongen hellig, men tirsdag bliver det lavet om, når et flertal i Stortinget ventes at vedtage en ændring af grundloven. Monarken beholder dog sin juridiske immunitet.
Michael Tetzschner fra partiet Høyre siger til det norske nyhedsbureau NTB, at det ikke længere er naturligt at se kongemagten som en del af noget guddommeligt.
Han står sammen med to partifæller bag forslaget om at ændre den norske grundlovs bestemmelser. Det er sket efter initiativ fra juraprofessor Eivind Smith.
Forslaget ventes ifølge NTB at blive enstemmigt vedtaget tirsdag sammen med nogle mindre sproglige ændringer i den nynorske udgave af grundloven.
- Kongens person er hellig: Han kan ikke lægges til last eller anklages, lyder bestemmelsen i grundloven i dag.
Efter den ventede ændring tirsdag vil det blive slettet, at kongen er hellig, mens det altså stadig vil fremgå, at han ikke kan anklages.
Bestemmelsen om kongens hellighed har stået uændret siden 1814, men en bestemmelse om at monarken skal være konge af Guds nåde blev slettet allerede i november samme år.
- Beskrivelsen "hellig" i grundlovens paragraf fem er blevet stående alene igen, efter at den sidste rest af et religiøst begrundet kongesyn blev taget ud af grundloven med ophævelsen af kroningsbestemmelsen i 1908, står der i en indstilling.
Det understreges i indstillingen, at sletningen af beskrivelsen "hellig" ikke får betydning for den juridiske betydning af bestemmelsen, da den juridiske immunitet fortsat vil være den samme.
Forslaget skal stemmes igennem med et flertal på mindst totredjedele i Stortinget.
/ritzau/NTB