De københavnske morgentrafikanter blev i morges mødt af fire flagrende Dannebrog på Dronning Louises Bro i centrum af København i anledning af den 9. april - den tyske besættelse af Danmark.
Problemet er bare, af flaget ikke skal hejses før klokken 12. Indtil da skal det være på halvt, men det er åbenbart ikke alle i Københavns Kommune, der har helt styr på flagreglerne. Det skriver dr.dk
Fejlen blev dog hurtigt rettet, og medarbejdere fra kommunen fik sørget for, at flagene blev sænket til halvt på de fire store flagstænger.
Det var ikke kun her, at der var problemer med at huske flagreglerne. Både ved Lyngby Storcenter og på Christiansborg har flaget også været på hel inden klokken 12.
Den 9. april er en af de officielle flagdage, som bliver fastsat af Kongehuset og Justitsministeriet. Udover i dag skal flaget også være på halvt hele langfredag.