Der er flag på busserne i dag. Men der er faktisk ikke nogen hverken dronninger, prinser eller andre royale, der fylder år.
Og så lidt alligevel. Det er nemlig i dag præcis 792 år siden, at Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen under Valdemar Sejrs felttog ved Lyndanisse i Estland.
Legenden kommer fra Christiern Pedersens krønike fra begyndelsen af 1520'erne og Peder Olsen i 1527, der knytter begivenheden til ovennævnte slag.
Men den 15. juni er samtidig dagen, hvor den formelle overdragelse af Nordslesvig til Danmark fandt sted i 1920, og den dobbelte mærkedag er således også kendt som genforeningsdag.
Kilde: Grænseforeningen