Den digitale løsning NemID har været under afvikling længe, og tirsdag blev der lukket endegyldigt for den.
Langt de fleste brugere har allerede taget springet til NemID's arvtager, MitID, men en til to procent af borgere over 15 år har ikke oprettet et MitID.
Det drejer sig om 31.149 borgere, hvor en del af dem er udlandsdanskere, oplyser Digitaliseringsstyrelsen til Ritzau på baggrund af tal som er opgjort den 15. oktober.
Både ældre over 80 år og en del unge er blandt dem, der har ikke oprettet et MitID.
Sådan får du MitID
Den nemmeste måde at oprette et MitID på er ved at hente MitID-appen ned på sin sin smartphone, hvor man skal bruge sit pas til at oprette sig.
Hvis man ikke har enten en smartphone eller et pas, kan man få hjælp hos Borgerservice. Det er også muligt at ringe til MitID's supporttelefon på telefonummer 3398 0010.
NemID blev lanceret i 2010. Bag løsningen står Nets DanID, som også har udviklet MitID. Den nye løsning blev lanceret i 2021, hvorefter man gradvist har afviklet NemID.