Giv en hånd til Afrika.
En tørkekatastrofe, som beskrives som den værste i 60 år, har ramt de østafrikanske lande Somalia, Etiopien og Kenya.
Tørken har sendt hundredetusinder af mennesker på flugt, og nødhjælpsorganisationerne har skreget på forståelse og medfølelse fra den danske befolkning.
Det har man fået nu. På én uge er det lykkedes Røde Kors at indsamle over en million kroner til ofrene for tørken på Afrikas Horn.
"Vi har nu rundet en million kroner, og jeg regner med, at vi på mandag kan sende 1,2 millioner kroner af sted til lejeren Dadaab mellem Kenya og Somalia," fortæller kommunikationschef Tina Donnerborg.
Hun er fuld af lovprisende ord over for den danske velvillighed.
"Det er faktisk gået godt. Selv om danskerne har haft ferie og haft vand i kældrene, har der været overskud til at finde sympati for tørken i Afrika. Det er utrolig dejlig, men også vigtigt for der er et kæmpe behov," siger Donnerborg.
Hun understreger, at der fortsat er brug for massiv hjælp. Gå ind på rodekors.dk, hvis du vil hjælpe.