Mens datteren Kelly Osbourn i sidste uge dementerede, at hun nogensinde skulle have gjort brug af fedtsugning, står det helt anderledes til med den 57-årige mor Sharon Osbourn, som nu bramfrit fortæller om sit forhold til at snyde aldringsprocessen.
"Jeg fik en ansigtsløftning for ni år siden. For et par år siden fik jeg dobbelthagen ordnet, men jeg kunne aldrig finde på at rode med mine øjne eller mund. Jeg har flot hud, fordi jeg aldrig har været meget ude i solen," forklarer Mrs. Osbourn ifølge femalefirst.co.uk.
Journalen røber også at Sharon Osbourn har fået foretaget et løft af brysterne og en festsugning på maven, og alt i alt er det løbet op i to en halv millioner kroner hen over årene.
Ifølge damen, der i øjeblikket kan opleves som dommer på 'America's Got Talent, ' er alle pengene blevet brugt for at holde sig attraktiv i forhold til ægtemanden.
"Når folk siger, at kvinder bør aldres med ynde, så siger jeg: 'Hold nu kæft!' Jeg vil gerne føle mig lækker over for Ozzy."