"Pludselig sagde det 'puf'", fortæller Susanne Serup til lokalavisen.dk.
Lyden kom fra hendes vaskemaskine, der pludselig var brudt i brand i hendes lejlighed, der ligger i en beboelsesblok i Albertslund.
Ude på gaden havde håndværkere ved et uheld gravet et el-kabel over, og ud over Susannes vaskemaskine kostede uheldet også flere computere, fjernsyn, radioer, telefoner, samt stereoanlæg livet.
“Der stod flammer op fra vaskemaskinen. Så jeg løb ud, og råbte “hjælp, det brænder," fortæller Susanne til avisen.
Men selv om AKB var hovedentrepenør på arbejdet, der forårsagede uheldet, lyder meldingen her fra, at beboerne selv må til lommerne for at betale skaderne.
“Alle skader, som er opstået på grund af fejlen, skal anmeldels til beboers eget forsikringsselskab," skriver AKB til beboerne.
Og det er de ikke tilfredse med.
“Det må være håndværkerens eller AKB's ansvar, det her. Det kan ikke være rigtigt, at det er vores egne forsikringer der skal dække. Hvis jeg ikke var hjemme, da det skete og havde nogle til at hjælpe mig, var hele min lejlighed brændt af," siger Susanne Serup til lokalavisen.dk.
Læs historien på lokalavisen.dk