En intens krig mod edderkoppespind endte mandag eftermiddag med, at en landmand ved et uheld futtede sin egen stald af.
Gårdejeren fra Ringsted var på loftet af en gammel stald for at brænde edderkopspind af med en gasbrænder. Flammerne fik imidlertid fat i noget halm, og bredte sig til tagpladerne, skriver Localeyes.
Landmanden forsøgte forgæves at slukke branden selv, men måtte ringe efter brandvæsnet. Ingen mennesker og husdyr kom noget til i branden, men historien melder ikke noget om, hvor mange edderkopper der måtte lade livet.
Se flere videoer på Localeyes.dk