På ét år oplever dobbelt så mange kontoransatte problemer med hård stress og grov mobning.
Det viser tal fra DJØF. I de første måneder af 2009 havde fagforeningen i gennemsnit 20 henvendelser af den type - i slutningen af året 40. Og det er kun de allerværste sager.
"Vi taler udelukkende om de helt grove tilfælde, hvor medarbejderne er udsat for meget slem mobning eller svært arbejdspres. Den slags sager, hvor man tænker: Sker det her virkelig?" siger chefkonsulent i DJØFs rådgivningscenter, Mette Knudsen.
Arbejdsløshed kræver mobbeofre
Den markante stigning kommer som en naturlig konsekvens af krisen og idéen om den høje arbejdsløshed, vurderer Mette Knudsen.
"Folk bliver siddende længere i job, fordi de har en idé om, at finanskrisen gør det svært at finde et nyt job. Og når jobmarkedet ikke er rosenrødt, finder de sig i mere," siger hun.
Den udlægning kan arbejdspsykolog Annie Høgh fra Københavns Universitet bekræfte:
"Det er meget sandsynligt, at jobmanglen resulterer i flere sygemeldinger på grund af mobning, fordi de mobbede normalt vil forsøge at finde nye job."
I forvejen har mobbeofre tiere langtidssygemeldinger end andre. Og studier viser, at finanskriser i sig selv kan virke som katalysator for mobning, fortæller Annie Høgh:
"Organisationsændringer skaber grobund for mobning. Hvis der er konkurrence om jobbene, kan det skabe frustration, som kræver syndebukke."