Coaching hjælper dig med at finde det bedst mulige udgangspunkt for dit professionelle og personlige liv, forklares det på Copenhagen Coaching Centers hjemmeside.
Den hjælp har flere af landets embedsfolk rakt ud efter, når medarbejderne på tværs af alle ministeriernes departementer er taget til samtaler om gennemslagskraft, mindfullness eller om at lede uden at være chef.
Ministeriernes samlede regning for rådgivning i personlige udvikling i 2014, 2015 og de første ti måneder af 2016 lander på omkring 5,5 millioner kroner. Det viser en aktindsigt i fakturaer, som Avisen.dk har søgt hos samtlige ministerier.
I Erhvervsministeriet har ansatte for eksempel været til kurset 'MindStrech – Op på ølkassen', mens flere af de andre ministerier har købt forløb hos X+CO, der tilbyder coaching og ledelsessupervision, hvor lederen lærer 'at gå fra kaos til overblik' og 'at skabe rum til refleksion, fordybelse og erkendelse'.
Men timerne hos coaches handler i lav grad om selvrealisering og i høj grad om lappeløsninger, lyder det fra professor i Ledelsesfilosofi ved Copenhagen Business School, Ole Fogh Kirkeby.
- Det er en indikator for dårligt arbejdsmiljø i det offentlige. Når der rundt om i det offentlige er en del, som har deres egne mentorer og coaches på mellemlederniveau og opefter, så er det, fordi de er presset, siger han til Avisen.dk.
Udgifterne til coaching er dog peanuts i forhold til, hvad hele staten generelt bruger på eksterne konsulenter. Tirsdag i denne uge kom det frem gennem et paragraf 20 spørgsmål, at der bare i 2016 blev hevet 3,7 milliarder ud af statskassen til konsulentydelserne, selvom det har været et mål at sænke disse udgiftsposter.
Kan afværge kriser
Andreas Bering er direktør på Copenhagen Coaching Center, der samarbejder med flere ministerier. Han er enig med Ole Fogh Kirkeby for så vidt, at mange i dag opsøger en coach, når de er pressede eller stressede.
- Der er helt klart en del, som kommer, fordi de kan mærke, at de er nødt til at gøre noget, så filmen ikke knækker. Og der kan arbejdspres, kontrol og interne uenigheder være medvirkende til, at man føler sig presset, siger han.
Men andre opsøger udelukkende en coach, fordi de er ambitiøse og vil dygtiggøre sig, forklarer Andreas Bering.
Ole Fogh Kirkeby underviser også ledere i det offentlige, og han oplever, at de har det svært. Det handler især om, at de skal lave mere på kortere tid, forklarer han.
Kan det så ikke hjælpe lederne, at der kommer en coach?
- Jo, om ikke andet kan det hjælpe dem Disse mennesker skal hele tiden gå på kompromis med deres egen opfattelse af kerneopgaven, og så kan man godt forstå, at de har behov for coaching, og det er legitimt nok, at man hjælper dem til at komme igennem, pointerer han.
Hvad er effekten?
Det er ikke kun i ministerierne, at man har fået øjnene op for coaching, for den moderne selvudvikling er blevet en integreret del af måden at drive en organisation på, mener psykologiprofessor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann.
Han sætter dog spørgsmålstegn ved, om timerne i stolen hos en coach har noget effekt.
- Det er et helt frit marked. Enhver kan kalde sig coach og ekspert i coaching. Det er fuldstændig ureguleret. Men hvis man ikke ved det, kan man falde for hvad som helst, siger han til Avisen.dk.
Han understreger, at der også findes seriøse coachuddannelser og mennesker, der har arbejdet med at coache i mange år.
Og der er tilsyneladende stor forskel på, hvilken bagage coacherne kommer med. En hurtig søgning på google viser, at kurser, der munder ud i et coachcertifikat, varer alt lige fra otte dage til to år.
En dygtig og veluddannet coach kan være en tiltrængt saltvandsindsprøjtning for virksomheder og ministerier, påpeger ledelsesekspert og cand. merc Christian Ørsted. Han oplever dog ikke, at en coach i alle sammenhænge er den rette løsning for ansatte og ledere.
- De har ikke altid brug for at være mere refleksive eller at stoppe op. Det refleksive har både fordele og ulemper. Det kan man også godt få for meget af. Nogle gange skal vi ikke sidde i rundkreds, så skal vi smøge ærmerne op og få beskidte fingre ude i virkeligheden, pointerer han.
Artiklen fortsætter under grafen
Ministeriernes eget ansvar
Moderniseringsstyrelsen, der arbejder for at skabe en mere effektiv offentlig sektor, kan ikke vurdere ministeriernes samlede indkøb af coaches, fastslår styrelsens direktør Poul Taankvist i et skriftligt svar til Avisen.dk.
'Den enkelte myndighed vurderer selv deres behov for ledelses- og kompetenceudvikling. Det betyder, at beslutningen om køb af coaching og personlig udvikling træffes i den enkelte myndighed ud fra opgaver og behov,’ skriver han i en mail.
Ifølge Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, er det dog relevant at holde øje med, hvor mange penge ministerierne bruger på coaching.
- Det er mange penge, og der er man nødt til at kigge på, hvor mange, der har været igennem, og hvad pengene er brugt på. Men det er vigtigt, at der er noget ledelse i departementerne, der kan få ført den siddende regering, opposition og støttepartis politik rigtigt ud i livet, siger han.
I november 2016 søgte Avisen.dk om at få indsigt i udgiftsbilag til coaching og ekstern rådgivning, såsom kurser/uddannelsesforløb vedrørende ledelsesværktøjer og/eller personlig udvikling.
Anmodningen omfattede årene 2014, 2015 og 2016 (indtil 7. november).
Efter det søgte Avisen.dk om at se de konkrete fakturaer, som blev fundet relevante. Afsluttende er alle fakturaer gennemgået for at sikre, at de havde fokus på coaching eller personlig udvikling. Psykologsamtaler og kurser i generel projektledelse er ikke regnet med. Eksempelvis er forløb hos konsulentbureauerne Mannaz og Summit Consulting kun medtaget, hvis ordet coaching er angivet på fakturaen.
Vi har alene medregnet udgifter, hvis vi de gik til samtaler, kurser eller forløb med personlig udvikling, men i nogle tilfælde har det været vanskeligt at vurdere om dette var tilfældet. Derfor er de angivne beløb ikke fuldstændige nøjagtige.