I december tog politikerne på Christiansborg stilling til et borgerforslag om at afskaffe gensidig forsørgerpligt for førtidspensionister, pensionister og andre, der er berørt.
I dag bliver både gifte og samboende førtidspensionister og folkepensionister trukket i indtægt, hvis deres ægtefælle eller samlever har en løn over et vist niveau.
Fra Folketingets talerstol sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen ikke kunne støtte forslaget, fordi prisen ville blive alt for høj.
Men prisen kan være langt lavere, end det beløb ministeren bragte ind i debatten.
Hummelgaard henviste til et svar fra finansministeren. Her fremgik det, at det årligt vil koste 12,3 milliarder kroner at hæve satserne for gifte og samlevende førtids- og folkepensionister til niveauet for enlige.
- Det er altså den helt store lommeregner, vi skal have frem, og der er under alle omstændigheder tale om så store beløb, at vi ikke kan hente det hjem ved at effektivisere lidt, sagde beskæftigelsesministeren.
- Det er enormt mange penge, må man sige, at finde ved at skære markant ned andre steder.
Et svar fra Finansministeriet, som kom tre uger efter debatten, viser dog, at merudgiften for at afskaffe gensidig forsørgerpligt for førtidspensionister og pensionister snarere er 460 millioner kroner årligt. Altså 25 gange lavere.
Tallet 12,3 milliarder dækker nemlig over, hvad det vil koste at hæve ydelsen for gifte eller samlevende førtidspensionister og pensionister, så den svarer til den månedlige ydelse for enlige.
Men gifte eller samlevende førtidspensionister og pensionister får i dag en ydelse, som er omtrent 3500 kroner lavere, end den er for enlige.
Og det er altså den lavere ydelse, som beskæres, jo mere ægtefællen eller samleveren til en førtidspensionist eller pensionist tjener.
Jacob Nielsen er talsmand for gruppen TAAGF, som stod bag borgerforslaget. TAAGF står for "Total afskaffelse af gensidig forsørgerpligt".
Han er selv førtidspensionist, fordi han i sit tidligere job som flyttemand fik en løfteskade.
Hans kone er socialpædagog, og da hendes indkomst er over 380.000 kroner om året, bliver Jacob Nielsens pensionstillæg beskåret.
Derfor kan det ikke betale sig for familien, at hans kone tager ekstravagter, fordi størstedelen af lønnen så bliver modregnet.
Han ærgrer sig over debatten i Folketingssalen.
- De mennesker, som er berørt af det her, hænger i med neglene for at få det til at hænge sammen med alvorlig sygdom, børn og alt muligt. Og så bliver det ikke taget seriøst, siger han.
Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeren for at få svar på, hvorfor tallet 12,3 milliarder kroner indgik i debatten om gensidig forsørgerpligt.
Beskæftigelsesministeriet henviser til Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.
- Jeg har læst det sådan, at borgerforslaget drejede sig om, at alle på overførselsindkomster skal være uafhængig af deres ægtefælle. Og jeg har også fornemmelsen af, at det var det, jeg hørte ministeren sige, siger Leif Lahn Jensen.
- 12,3 milliarder er mange penge, og det er ikke vores prioritering lige nu.
Alternativet har kaldt beskæftigelsesministeren og finansminister Nicolai Wammen (S) i samråd om sagen.
- Debatten er afsporet, når man nævner et tal, som er 25 gange højere prisen, siger Alternativets beskæftigelsesordfører, Torsten Gejl, som selv var til stede under debatten i salen.
- Selv ministeren blander det sammen, så vi alle kommer til at tro, at det vil koste 12,3 milliarder, selv om det koster 460 millioner. Det må bare ikke ske, når så mange borgere beder os om at tage stilling til et forslag.
/ritzau/