Så er tiden kommet, hvor Kasper Schmeichel skal gå i sin fars fodspor. Den unge Leeds United-keeper er udtaget til den endelige landsholdstrup, der snart skal forsvare Danmarks ære mod Island. Det skriver Sporten.dk.
Om han får lov til at få græs under fødderne, er dog endnu uvist.
"I første omgang har jeg sagt til ham, at han er tredje målmand. Thomas Sørensen er nummer ét. Kasper skal lugte til det her og blive motiveret til at komme med igen," siger landstræner Morten Olsen.
Selvom muligheden for en landsholdsdebut er inden for rækkevidde for den unge keeper, med de store sko at fylde, vil landstræneren ikke garantere noget.
"Han får lov at smage på A-landsholdet. Vi har fulgt ham i England, og han har fortjent at komme med. Nu er muligheden der," forklarer Olsen.
Her er holdet, der skal nakke Island den 4. juni:
Thomas Sørensen, Stoke City
Stephan Andersen, Brøndby IF
Kasper Schmeichel, Leeds United
Daniel Wass, Brøndby IF
Lars Jacobsen, West Ham United FC
Simon Busk Poulsen, AZ Alkmaar
Leon Jessen, 1. FC Kaiserslautern
Bo Svensson, 1. FSV Mainz 05
Simon Kjær, VfL Wolfsburg
Mathias "Zanka" Jørgensen, FC København
Jakob Poulsen, FC Midtjylland
Christian Poulsen, Liverpool FC
William Kvist, FC København
Kasper Lorentzen, FC Randers
Niki Zimling, NEC Nijmegen
Dennis Rommedahl, Olympiacos SC
Thomas Enevoldsen, FC Groningen
Michael Krohn-Dehli, Brøndby IF
Lasse Schöne, NEC Nijmegen
Christían Eriksen, AFC Ajax Amsterdam
Nicklas Bendtner, Arsenal FC
Mads Junker, Roda JC
Morten Skoubo, Roda JC
Kilde: Sporten.dk