Riget fattes penge, men de udsatte får en lille milliard ekstra næste år.
Det viser opgørelsen for næste års satspulje, skriver Jyllands-Posten.
Pengene kommer, fordi det er lønstigninger på det private arbejdsmarked.
Socialminister Benedikte Kiær (K) glæder sig over de ekstra penge, som hun vil bruge på ældre, psykisk syge, ledige og udsatte børn.
Puljen skal dog fordeles sammen med Folketingets partier, undtagen Enhedslisten. Her vil socialordfører fra Socialdemokraterne Mette Frederiksen gerne have mere forebyggelse, og mindre af "regeringens brandslukning".
"Det handler om at lave meget bedre forebyggende arbejde, så vi ikke ser sager som for eksempel den i Brønderslev," siger hun til Newspaq.
Hun ser gerne af netop de udsatte børn for et gevaldigt løft. Samtidig vil hun skabe bedre vilkår for landet narkomaner.
Hos Landsforeningen Bedre Psykiatri er formand Ebbe Henningsen glad for de ekstra penge. Men han ville fortrække, hvis det kom på finansloven, så det var et fast beløb hvert år.
Kilde: Jyllands-Posten