Han har været blandt Mexicos mest eftersøgte forbrydere i årevis.
Men i går sluttede flugten for den frygtede gangster Sergio Villarreal Barragan.
Mere end 30 marinesoldater stormede hans skjulested, og tog ham efter en kort kamp til fange. Det skriver AP.
Sergio Villarreal Barragan er leder af Beltran Leyva-kartellet, der er dybt involveret i den blodige gangsterkrig i landet om kontrollen over narkotika-eksporten. Krigen har kostet op mod 3000 mennesker livet.
Barragan overtog kontrollen over kartellet, efter den foregående leder blev dræbt af myndighederne sidste sommer.
Sergio Villarreal Barragan er 40 år gammel, og kaldes El Grande - kæmpen - da han er meget høj.