En enkelt mands svipser har mørkelagt en stor del af USA og Mexico.
Fem millioner elkunder måtte torsdag undvære strømmen, efter at en "menneskelig fejl" på et elværk i Arizona startede en kædereaktion gennem det sydvestlige USA.
Det skriver Reuters.
Fejlen betød blandt andet, at Californiens San Onofre-atomkraftværk stoppede elforsyningen til 1,4 millioner kunder.
I Baja i Califorien blev 3,5 millioner elkunder påvirket af strømsvigtet, mens 50.000 mennesker i Yuma i Californien blev berørt.
Adskillige motorveje og trafiklys blev desuden mørkelagt, hvilket standsede trafikken fuldstændig.
I San Diego blev alle fly fra lufthavnen aflyst, og brandvæsenet måtte redde omkring 70 mennesker, der sad fast i elevatorer.
Strømsvigtet ramte heldigvis ikke de mange hospitaler i Californien, Arizona og Mexico, der skiftede til reserve-elforsyning.
Grænseovergangen til Mexico ved Otay Mesa blev lukket for alle fodgængere på grund af strømsvigtet.