Endelig er den ny og tredje sæson af "Kurs mod fjerne kyster" her, og når det første af de nye afsnit vises i aften, tirsdag, på tv 2 klokken 20, er alt ikke lutter idyl.
Drengene Theis og Emil har efterhånden sejlet længe, og det kan både ses og mærkes på Havana.
Skibet er godt gammeldags slidt, og flere steder så medtaget, at det ikke længere går an at sejle videre.
Men Theis og Emil mangler stadig en halv jordomsejling, så de er nødt til at få Havana tilbage i topform, og det kommer til at ske på Thaiti.
Her er far, Mikkel Beha, rejst ned for at hjælpe drengene med at rette op på blandt andet sejlene, der er mølnede, og bundmalingen, som er skallet af, og den vanskade, der er kommet på dækket.
Mikkel Beha fortæller til tv2.dk, at han er fløjet til Fransk Polynesien for at hjælpe, og det kommer til at tage cirka to ugen. Derefter kommer Marian og Alfred ned for at sejle med videre over Stillehavet.
Det bliver med højt humør
Selvom der er meget at lave på Havana, og hele to uger i arbejdstøjet kan virke skræmmende, er det slet ikke noget, som Mikkel Beha ser som hårdt arbejde.
Nej, han glæder sig, fortæller han:
- Nogle ville måske kigge på alt det arbejde og blive helt trætte på forhånd. For os er det næsten som som at kigge frem mod 14 dage i slaraffenland, siger tv-værten.
Det hjælper selvfølgelig også på det, at arbejdet forgår et eksotisk og varmt sted, som er fuld af eventyr - forhåbentlig får de hårdtarbejdende mænd også tid til at slappe lidt af og nyde det.