Midlertidigt togstop nord for København
S-togene mellem København H og Hellerup holder for en stund stille. Foto: www.colourbox.com
Uvejret og uheld på Københavns Hovedbanegård stoppede for en stund alt togtrafik til den nordlige del af hovedstaden.

Først kom regnen og satte en stopper for Kystbanen, og tidligere på eftermiddagen holdt S-togene også stille nord for København.

Lørdagens skybrud sendte Kystbanen til tælling, så der først kan køre toge mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup i morgen.

Men her til eftermiddag var det omstændigheder på Hovedbanen, som satte en midlertidig stopper for S-togene mellem København og Hellerup.

En stund var al togtrafik til den nordlige del af hovedstaden for en stund sat på standby.

Sidst på eftermiddagen triller togene igen igennem hovedbanen og op mod det nordlige København. Linjerne A, B og C kører dog på 20 minutters-drift på grund af politiets arbejde på Hovedbanegården, oplyser DSB.

Problemerne på Kystbanen skyldes et mudderskred samt ødelagte elforbindelser.

Også S-togslinje F er på 20 minutters-drift efter weekendens uvejr over København.