I beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) akutpakke til 332 millioner kroner, er der blandt andet lagt op til øget jobrotation.
Sådan virker jobrotation:
* Jobrotation er en metode til at få opkvalificeret virksomhedens medarbejdere og samtidig få udført de daglige opgaver.
* De faste medarbejdere kommer på efteruddannelse, mens vikarer indgår på deres pladser og sikrer, at arbejdet bliver udført.
* Virksomheden får jobrotationsydelse til betaling af vikarernes løn.
* Vikaren er ledig dagpengemodtager eller kontanthjælpsmodtager, der har været ledig i minimum tre måneder.
* Vikaren får løn som andre i samme stilling på virksomheden under projektet og ansættes på samme vilkår.
* Vikarens ansættelse med tilskud i form af jobrotationsydelse kan højst vare 12 måneder.
* Jobrotationsydelsen udgør højeste dagpengesats plus 60 procent
* Den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden.
Kilde: jobnet.dk
/ritzau/