Mere end hvert fjerde barn i skolealderen er overvægtig.
Det viser en undersøgelse som kommunale læger har gennemført i 12 kommuner landet over.
Hos drengene er det næsten hver tredje, der har lidt for meget på sidebenene og blandt pigerne er det hver femte, som vejer for meget.
"Det er en foruroligende høj andel," siger Kim Fleischer Michaelsen, der er professor i børneernæring ved Københavns Universitet til Berlingske Tidende.
Han er overrasket over over tallene og efterlyser mere forebyggelse.
Professiren bakkes op af adjunkt Mette Rasmussen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.
"Det er kultur og normer, der skal ændres, og det er en sej proces. Man kan hjælpe ved strukturelle ændringer som adgang til fysisk aktivitet, og at man har adgang og råd til sund kost," siger hun og peger på mere fysisk aktivitet og sundere kost.