800 patienter har i resten af Europa fået flyttet fedt-væv til brysterne fra andre steder på kroppen, og nu tilbyder et dansk privathospital også at få lavet operationen.
"En stor del af dem, der ønsker ekstra fylde i barmen, har uønsket fedt på fx mave, arme eller lænd. Derfor har vi igennem nogen tid tæt fulgt udenlandske lægers erfaringer med fedttransplantation som kirurgisk metode til brystforstørrelse," siger overlæge Torben Møller-Christensen fra Aros Privathospital i en pressemeddelelse.
Men det er ikke alle, der bare lige kan få flyttet om på fedtet. Transplantation er især til kvinder, der efter fx vægttab, graviditet og amning ønsker en løftet, mere fyldig barm og samtidig gerne vil af med fedt andre steder på kroppen. Og så er det væsentligt dyrere.
"Fedttransplantation er selvfølgelig først og fremmest aktuel i de tilfælde, hvor der ønskes en dobbelteffekt, og for kvinder, som af principielle årsager ikke vil have implantater i kroppen. Til større brystforstørrelser vil vi anbefale silikone i stedet, fordi fedttransplantation i mere end 3 omgange typisk vil være nødvendig. Det kræver stor tålmodighed fra patientens side og bliver relativt meget dyrere," siger Torben Møller-Christensen.
Det fjernes fedtvæv bliver behandlet i en centrifuge. Her forsvinder halvdelen af fedtet. Den anden halvdel kan efterfølgende sprøjtes ind i barmen.
De første brystforstørrende fedttransplantationer i Danmark er allerede blevet lavet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.