Aflyst.
Det står på mange stationer i København og omeng.
Ifølge DSB er S-toget mellem Hellerup og Svanemøllen, Hovedbanegården og Valby samt hele ringbanen helt lagt ned.
"Det har virkelig været noget af en skylle, og det ser ret slemt ud," siger pressevagt Jannik Preisler til Newspaq.
På tre timer kom der op til 100 millimeter regn, hvor der på en normal måned falder 68 millimeter. DSB har endnu ikke overblik over, hvornår der igen vil være normal drift.
"Vi ved ikke hvornår det kører igen, men det rammer jo nok en del mennesker i morgen, fordi butikkerne har åbent," fortæller han.
Men også metroen har store problemer.
"Jeg har også hørt, at metroen bakser med vandet, og faktisk har rigtig store problemer," slutter Jannik Preisler.
Det har ikke været muligt, at få en status på metroen i København bekræftet af Metroselskabet.
Falck melder om masser af kældre med vand, og 10.000 hustande er uden strøm.