Mange ekstremt overvægtige drikker litervis af mælk, fløde, flødeskum, is eller yoghurt om dagen. Og det er ekstremt usundt.
Det skriver Politiken.
Så meget som halvdelen af fede, der vejer over 150 kilo, er dermed "mælkedrankere," som man kalder det. Det vurderer en ekspert fra Livstilslinjen på Struerskolen.
"De har lært, at mælk er sundt, men det er det jo ikke i de mængder. Mælkeprodukter er hovedkilden til deres overvægt, så vi har brug for forskningsbaseret viden om, hvordan det hænger sammen, og hvad vi kan gøre ved det," siger Birgitte Hansen og forklarer, at der endnu ikke findes nogen forskning på området.
Foreningen af svært overvægtige kvinder, Fnuggeline, kender også til problemet. Formand Karen Bak siger, at hun ser "rigtig mange" som er mælkedrankere.
"De får et kick og en trøst af at drikke mælk. Nogle af dem drikker fem liter om dagen, og de lyver over for andre om deres misbrug," fortsætter hun.
Birgitte Hansen fortæller, at hun ofte taler med overvægtige, der er så afhængige, at de står op om natten og bæller mælk i store mængder.
Kilde: Politiken