En mand mistede mandag eftermiddag livet, da han i sin varevogn kørte ind i en sættevogn, som holdt parkeret.
Ulykken fandt sted i et industriområde i Brøndby på den københavnske vestegn, og manden var alene i varevognen. Københavns Vestegns Politi fik meldingen om ulykken kort før klokken 18.
Vgtchef Torben Wittendorff siger ifølge Ritzau, at der ikke var nogen vidner.
En bilinspektør er blevet tilkaldt for at klarlægge omstændighederne ved ulykken.