Mand mistede benet til et DSB-tog: Nægtes fuld erstatning

Byret vurderer, at 67-årig selv bar en del af skylden, da han hans ben blev kørt af af et tog i Middelfart.
En 67-årig mand får nedsat erstatning, efter et tog kørte hans ben af 22. oktober 2015. Arkivfoto.
En 67-årig mand får nedsat erstatning, efter et tog kørte hans ben af 22. oktober 2015. Arkivfoto. Foto: Uffe Weng/Scanpix

Retten i Glostrup har truffet afgørelse i en retssag mellem en mand og DSB, hvor manden fik kørt sit ben af på stationen i Middelfart.

Den 67-årige mand havde krævet fuld erstatning for personskaden, men retten vurderer, at han havde udvist uagtsomhed i så høj en grad, at erstatningen nedsættes med en tredjedel.

Manden var beruset og stod 22. oktober 2015 på perronen og ventede på toget. Da det ankom, ledte han efter sit rejsekort i lommerne, viser overvågningen fra stedet.

Men den 67-årige kom angiveligt i tidsproblemer, da togets døre begyndte at lukke, hvorefter han kastede sig ind imellem dem.

Han løb derefter over til rejsekort-standeren og tilbage til det holdende tog. Men på det tidspunkt var dørene lukket i. Manden trådte op på togets klaptrin, der er placeret under dørene, og så kom hans ene fod i klemme.

Herefter begyndte toget at køre. Den berusede mand forsøgte at vriste sin fod fri, og da det endelig lykkedes, faldt han ned mellem perronen og toget og fik kørt sit ene ben af.

Modsat manden påstod DSB, at hans erstatning skulle nedsættes med en tredjedel, da han selv havde været skyld i ulykken. Samme afgørelse traf retten, fremgår det i dommen.

Flere vidner på perronen så hændelsen, som også fik konsekvenser for en del rejsende. I en periode den aften kørte ingen tog over Fyn.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.