Københavns Politi har natten til lørdag anholdt en mand, efter at politiet modtog en anmeldelse om, at manden angiveligt rendte rundt og svingede med en større kniv på metrostationen København H.
Det viste sig dog at være knap så dramatisk som først antaget.
Det fortæller vagtchef ved politiet Dyre Sønnicksen.
Politiet modtog anmeldelsen lørdag klokken 00.28.
- Der er et vidne, som fortæller, at der er en mand, som løber rundt på metrostationen og svinger med en stor kniv eller en sabel, fortæller vagtchefen.
Men efter at politiet har set videoovervågning fra stedet igennem og talt med andre vidner, viser det sig, at manden aldrig havde kniven oppe af sin taske.
Men fordi tasken stod åben, og kniven var så stor, at den stak ud, blev flere personer på metrostationen nervøse og kontaktede politiet.
- Vi har talt med flere, som har fortalt, at de blev nervøse, fordi de har læst så meget om knivstikkerier, fortæller Dyre Sønnicksen.
Da en patrulje ankom til stedet, fik betjente kontakt til manden ud fra det signalement, et af vidnerne havde givet.
Der er tale om en 38-årig mand. Han er anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven.
- Men da han aldrig havde kniven oppe af tasken, bliver han altså ikke sigtet for trusler. I så fald havde det været en helt anden sag, siger vagtchefen.
Kniven i tasken viste sig ifølge politiet at være "en større slagterkniv".
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.