Den franske præsident, Emmanuel Macron, ville først ikke nævne nogle navne på, hvem han gerne så som EU's næste kommissionsformand.
Ved sin ankomst til tirsdagens EU-topmøde i Bruxelles siger han, at det væsentlige for ham er, at den kommende formand har "troværdighed og erfaring" fra tidligere at have bestredet et højtstående embede enten nationalt eller i EU.
- Vestager, Barnier og Timmermans har den nødvendige erfaring, sagde Macron dog efter lidt pres fra de fremmødte journalister.
Margrethe Vestager har haft stor succes som konkurrencekommissær og især gjort sig bemærket ved at uddele milliardbøder til techgiganter.
Franske Michel Barnier er tidligere EU-kommissær og EU's chef i brexitforhandlingerne.
Hollandske Frans Timmermans er tidligere udenrigsminister i Holland og er spidskandidat for parlamentets næststørste gruppe, socialdemokratiske S&D.
Timmermans har desuden opbakning fra Sveriges socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven.
- Han er erfaren, har tillid langt ud over partigrænser, har vist, at han kæmper for EU's værdier, og så taler han fem eller seks sprog, siger Löfven på vej til topmødet.
EU's stats- og regeringschefer mødes for at diskutere resultatet af weekendens europaparlamentsvalg. Herunder hvad valgets udfald skal betyde for fordelingen af topposter i EU.
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, støtter fuldt ud op om den konservative EPP-gruppes spidskandidat, Manfred Weber, i hans håb om at blive EU's næste kommissionsformand.
Weber har ikke den politiske erfaring, som Macron eftersøger i en ny kommissionsformand. Til gengæld er han spidskandidat for den største gruppe i EU-Parlamentet.
Merkel, som er kendt for at være pragmatisk, erkender, at der vil komme hårde forhandlinger, førend en ny formand kan blive nomineret.
- Vi har stadig lang tid foran os inden topmødet, siger forbundskansleren med henvisning til et topmøde i slutningen af juni, hvor den endelige beslutning om fordelingen af nomineringer til topposter ventes at blive truffet.
Medlemslandenes ledere skal nominere kandidater til topposter i EU, som derefter skal godkendes af et flertal i EU-Parlamentet.
I 2014 og 2019 har flere af parlamentets politiske grupper opstillet spidskandidater. Formålet er, at parlamentet på den måde får større indflydelse på den pulje af kandidater, som stats- og regeringscheferne vælger fra.
Flere ledere, blandt andre præsident Macron, er imod spidskandidatsystemet.
Tirsdagens topmøde ses derfor af mange som starten på et tovtrækkeri mellem EU-Parlamentet og medlemslandenes ledere, skriver nyhedsbureauet AP.
/ritzau/