En tragedie har ramt det østafrikanske land Uganda. Et lyn har ramt en skole og 15 piger og tre drenge er blevet slået ihjel i den vestlige del af landet. Det skriver BBC News.
Den seneste uge er Uganda blevet ramt af flere alvorlige lynnedslag, hvor op mod 28 mennesker er blevet dræbt.
Ugandas minister på området for katastrofehåndtering, Musa Ecweru, fortæller, at det ofte er fordi, at deres bygninger i det afrikanske land ikke har lynafleder, og derfor sker de store ulykker. Det vil blive taget op i parlamentet, fortæller han.
"Jeg kan forsikre dig, at vi vil arbejde med det fremover og sikre, at det kommer i orden, men desværre nåede vi at miste folk først," siger ministeren til BBC.
Folk er begyndt at tage de fornødne foranstaltninger ved at fælde træer eksempelvis for, at det ikke kan være en kilde til, at et lyn slår ned.
Kilde. BBC News