»Jeg har lus«, udbryder Ida Marie stolt. Hun er et af børnene i børnehaven Æbelø på ØSterbro i København. Selv om det giver visse begrænsninger, ser hun helt tilfreds ud med, at skadedyret har taget bo i hendes hår.
»Jeg må ikke få løst hår i børnehaven,« siger hun.
Derfor er hun i dag på det hold, der reder håret på de andre piger og ikke selv lægger hår til. Bortset fra den lille rollefordeling, er det ikke noget ændret i pigernes leg med at sætte elastikker og spænder i hinandens hår på børnehavens toilet.
Personalet har ikke mange midler imod de små dyrs regelmæssige visit i institutionen.
»Vi vasker udklædningstøjet, men vi kan ikke forhindre børnene i at komme i nærkontakt med hinanden,« siger leder Grethe Møller. At begynde at kæmme hver enkelt barns hår er for stor en opgave.
»Vi har hverken tid eller lyst til at rode ungernes hår igennem. Det er forældrenes opgave,« siger pædagog Pernille Pingel.
Derfor er personalets fornemmeste opgave at sprede informationen, når et barn får konstateret lus. Det gør de ved at sende en mail ud til alle forældre og skrive det på en tavle inden for døren.
Når børnene leger tæt med hinanden i puderummet eller reder hinandens hår, er det derfor næsten umuligt at udrydde problemet. Og tæt på hinanden er de. Institutionen har 20 børn på 100 kvadratmeter.
»Vi forsøger at være ude mindst en time hver dag, men vi kan ikke tvinge børnene, hvis de ikke har lyst, når det siler ned på en dag, som i dag,« siger Grethe Møller. Skulle det endelig lykkes at komme problemet til livs blandt alle børnene i børnehaven, går der sjældent lang tid, før en af dem bliver smittet igen af en af deres større søskende, der går på en skole med lus.