Vi skal blive bedre til at genanvende og reparere i stedet for at smide ting væk. Sådan har mantraet lydt de senere år, hvor grøn omstilling og bæredygtighed har været højt på dagsordenen. Men på bilområdet går tendensen den modsatte vej.
Prisen for, hvad det må koste at reparere en bil, før den skrottes, var hidtil på 75 procent af bilens værdi. Men det var kun en midlertidig ordning, som Venstre-regeringen har valgt ikke at videreføre i dette års finanslov. Derfor må det nu kun koste 65 procent af bilens værdi at reparere den, før den skal skrottes. Det betyder, at flere skadede biler skal skrottes, og at færre derfor skal repareres.
Det kan ramme unge, som drømmer om at blive autolakerere, pladesmede eller mekanikere, viser en rundspørge fra Håndværksrådet. 61 procent af autovirksomhederne angiver nemlig, at de enten vil tage færre lærlinge eller helt stoppe med at tage lærlinge som følge af sænkelsen af reparationsgrænsen. 28 procent vil ansætte det samme antal lærlinge som før.
- Det er klart, at når man har en lov, der forbyder at reparere en stor del af de trafikskadede biler, og man så strammer den så endnu færre biler må repareres, så rammer det autoværkstederne på pengepungen, siger Kristian Bech, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Kan koste hundredevis af job
Loven betyder i praksis, at hvis en bil til en værdi af 100.000 kroner bliver skadet, må reparationen maksimalt koste 65.000 kroner. Er reparationen dyrere end det, skal bilen skrottes, hvis altså ikke ejeren er med på at betale hele registreringsafgiften én gang til.
Konsekvensen er, at færre biler skal repareres, og det ærgrer Håndværksrådet, som har mange værksteder blandt sine medlemmer. Håndværksrådet vurderer, at lovændringen vil koste mellem 300 og 500 arbejdspladser på værkstederne.
- Der forsøger mange værksteder at holde fast i de faglærte, og det rammer så lærlingene. Det er utrolig synd for de unge mennesker, der drømmer om at blive for eksempel mekaniker eller pladesmed, siger Kristian Bech fra Håndværksrådet.
Håndværksråd: Spild af ressourcer
I Håndværksrådet pointerer man, at der ikke er meget bæredygtighed over, at flere biler skal skrottes.
- Loven betyder jo både færre arbejdspladser og lærlingepladser, men også et stort ressourcespild. For i stedet for at reparere en bil i Danmark med dansk arbejdskraft og reservedele fra danske producenter eller autogenbrugere, så skal der produceres en ny bil i udlandet med dertil hørende belastning af klima og miljø, siger Kristian Bech.
Dansk Metal: Mekanikere i høj kurs
Det er fagforbunder Dansk Metal, der organiserer blandt andet pladesmede, karrosserismede og mekanikere i autobranchen. Her frygter man ligesom Håndværksrådet, at det vil koste både arbejds- og lærepladser, når flere biler skal kasseres og ikke repareres.
- Vi synes også, at grænsen burde være bevaret på de 75 procent. Det er klart, at det betyder noget for, om værkstederne kan forvente at få opgaver nok til, at de kan ansætte en lærling, siger erhvervspolitisk chef Rasmus Stoklund.
En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening har tidligere vist, at vi om under 10 år vil mangle næsten 9.000 mekanikere. I Dansk Metal frygter man, at færre praktikplader også vil betyde færre mekanikere i fremtiden.
- Det er ærgerligt, for mekanikere er eftertragtede og har en meget lav arbejdsløshed. De arbejder ikke kun i autobranchen, men også i industrien, fordi de er dygtige til at fejlfinde og vedligeholde på de mange maskiner, der ikke må gå ned, siger Rasmus Stoklund fra Dansk Metal.
S: Ingen udsigt til ændring
At reparationsgrænsen før lå på 75 procent var kun en midlertidig ordning i 2014 og 2015. Og spørger man Socialdemokraterne, er det fint, at ordningen kun var midlertidig, siger erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye. For når man reparerer en bil i stedet for at skrotte den, bliver der ikke solgt helt så mange nye biler. Og derfor går staten glip af de penge, den ville tjene på registreringsafgiften på de nye biler.
- Det er ikke vores politik, at man skal ændre grænsen igen. Man skal se sådan på det, at det var en midlertidig foranstaltning for at få gang i noget hurtig beskæftigelse. Det virkede, og det var det rigtige at gøre på det tidspunkt, men jeg tror ikke, at det er dér, vi er lige nu, siger Mattias Tesfaye.
Avisen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Venstre.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.