I årtier har udviklingen omkring ligeløn stået stille. Mænd har i grove træk tjent omkring 20 procent mere i løn end kvinder.
Men nu sker der noget på området, viser en ny undersøgelse udført af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, også kendt som Vive.
Vive laver en ligelønsrapport hvert femte år, og i år vækker rapporten opsigt, også hos seniorforsker Mona Larsen, som er ansvarlig for rapporten.
Den viser nemlig, at på en periode på 9 år er løngabet mellem mænd og kvinder svunden med en fjerdedel, altså ligger løngabet nu på omkring 15 procent.
- Det bemærkelsesværdige er, at efter en årrække, hvor der ikke er sket alverden, falder lønforskellen. Det er også bemærkelsesværdigt, at det er sket i en højkonjunktur-tid, hvor lønforskellen plejer at vokse, så derfor vover jeg at kalde det en strukturel ændring, fortæller Mona Larsen.
Kvinder uddanner sig mere
Den primære årsag til den markante ændring skal findes i, at kvinder uddanner sig langt mere end tidligere generationers kvinder - også mere end mænd.
I Vives rapport undersøger Mona Larsen lønforskellen mellem danske mænd og kvinder i aldersgruppen 25 - 59 år. Mona Larsen forklarer, at de kvinder som træder ind i den aldersgruppe er langt bedre uddannet, end dem der træder ud af aldersgruppen. Og i den ændring ligger en strukturel ændring ifht. uddannelse for danske kvinder.
- En del af lønforskellen mellem kvinder og mænd kan tilskrives, at de er nogle forskellige steder på arbejdsmarkedet. Det ser ud til, at dette særligt ændrer sig. Vi kan se, at kvinder bevæger sig op i stillingshierarkiet, op på lederniveau, fortæller Mona Larsen.
Størst løngab hos de højtlønnede
Selvom løngabet mellem kønnene svinder ind overordnet set, er udligningen meget skævt fordelt. Hos de lavtlønnede er lønforskellen kun på 4 pct., mens den hos de højst lønnede ligger helt oppe på 25 pct. Svimlende lønsummer til mænd i topposter, er den primære forklaring, fortæller seniorforskeren.
- Her skal man tænke på, at gruppen af mænd som er højtlønnede får en større løn end gruppen af kvinder, som et højtlønnede, fordi de absolutte topposter stadig primært er besat af mænd. I den anden ende har vi en mindsteløn, så der er der en nedre grænse for, hvor lidt man kan få i løn, fortæller Mona Larsen.
Kvinfo: Der er lang vej endnu
Hos Kvinfo er man meget positiv over, at det går i den rigtige retning. Men direktør Henriette Laursen tillader sig også at sætte tingene lidt på spidsen. Hun pointerer nemlig, at kvinder, som undersøgelsen også viser, er bedre uddannet end mænd overordnet set. Derfor burde lønforskellen jo egentlig være omvendt, pointerer hun.
- Jeg tror, vi kan forvente, at der bliver ved med at ske en udvikling i en positiv retning. Og jeg tror godt, vi kan komme et stykke af vejen, bare i og med, at der kommer flere kvinder i ledelse. Men jeg tror ikke, at vi, uden at gøre noget særskilt, kan komme hele vejen, siger hun.
De uforklarlige syv pct.
En del af rapporten kortlægger nemlig det, der kaldes en uforklarlig lønforskel. Hvor man har fjernet alle andre faktorer, som kan spille en rolle. Det tal, der står tilbage er syv pct. En syv pct. lønforskel mellem mænd og kvinder, som man ikke kan forklare videnskabenligt.
Henriette Laursen mener dog godt at kunne forklare det. Hun mener, at de syv pct. er såkaldt ubevidst bias, som betyder, at mennesker har tendens til at ansætte andre mennesker, der ligner dem selv. Mænd er altså mere tilbøjelig til at ansætte andre mænd, fordi de er mere lig dem selv. For at komme det til livs, bliver man først nødt til at blive bevidst om det, forklarer hun.
Hun nævner derudover, at det er problematisk, at kvinder oftest får topposter i det offentlige, mens mændende sidder tungt på topposterne i det private, hvor lønningerne er langt højere end i det offentlige. I en enkelt virksomhed er der ofte også forskel på lønnen i stillinger typisk besat af det ene eller andet køn.
- Meget groft sagt bliver kvinder HR-chefer, mens mænd bliver økonomidirektører. Lønsætningen er således, at en økonomidirektør tjener mere end en HR-chef. Men hvorfor egentlig det? Sådanne ting kunne man begynde at spørge sig selv om, afslutter Henriette Laursen.