103 år gamle Lise Nørgaard er træt af vennernes begravelser. Og hun har ingen planer om, at skulle invitere til sin egen.
- Folk skal ikke bekymre sig om, at jeg falder død om på stedet i disse coronatider. Jeg agter nemlig ikke at gøre det, før der er mulighed for, at gæsterne til begravelsen kan få en ordentlig gravøl, siger hun i den nye bog "Livet – ifølge Lise Nørgaard".
"Livet – ifølge Lise Nørgaard" er skrevet af Jacob Wendt Jensen og blev udgivet 20. november.
Alligevel giver "Matador"-legenden overfor Ekstra Bladet udtryk for, at døden ikke er noget hun kan kontrollere.
- Den næste begravelse, jeg skal til, kan meget vel blive min egen. Ingen lever evigt, siger hun med vanlig galgenhumor til Ekstra Bladet, og tilføjer:
– Jeg er så træt af at gå til begravelser. Jeg har været til så mange, og jeg kan snart ikke holde til flere. Det er et tab, en sorg og et savn hver gang.
Hun tilføjer, at hun godt kan føle sig som "last man standing", men føler sig også heldig over at have yngre venner.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.