Michael Laudrup bekræfter over for Ekstra Bladet, at han er i løbende dialog med DBU om at blive ny landstræner.
Posten bliver ledig næste sommer, når Morten Olsen stopper.
DBU's generalsekretær Jim Stjerne Hansen bekræfter også, at Laudrup er et af de varmeste navne til jobbet.
"Jeg har lige nu sonderinger, hvor jeg taler med flere forskellige. Men jeg vil godt sige, at én af dem, jeg har talt med, er Michael Laudrup," siger han.
Jim Stjerne forventer, at den nye landstræner er ansat inden udgangen af november.