Den kriseramte danske økonomi i slutningen af 1970 erne og 1980 erne amputerede det danske sundhedsvæsen. Under SR-regeringen i 1990 erne blev der åbnet lidt for pengesluserne til landets hospitaler, og den nuværende VK-regering har siden 2001 øget tilførslen af skattekroner til sundhedsområdet.
Første prioritet
Nyhedsavisen kunne mandag dokumentere, hvordan skiftende danske regeringer gennem 35 år systematisk har kørt de danske hospitaler økonomisk benhårdt i modsætning til de lande, vi normalt sammenligner os med. Mens vestlige lande i perioden hvert år lod sundhedsbudgetterne vokse med 3,8 procent, var lysten til at betale mere til hospitalerne halv så stor i Danmark. Herhjemme havde vi en realvækst i perioden på 2,1 procent. Resultatet er, at vi i dag bruger færre penge på sundhedsvæsenet målt per indbygger end i resten af den vestlige verden under et.
Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser, at regeringen udsulter hospitalerne og påpeger, at »sundhedsvæsenet har haft topprioritet fra dag et«: »Til næste år er der afsat 16,3 milliarder kroner mere til sundhed end i 2001. Der er med andre ord sat turbo på gennem hele perioden. Senest med en styrkelse af kræftområdet, der sikrer akut handling og klar besked til kræftpatienter og i øvrigt medfører yderligere en lille milliard til kræftbehandling og nyt apparatur,« forklarer han.
Trods en øget politisk velvilje til at betale mere for sundhedsvæsenet er der alligevel lang vej til international topklasse.
CEPOS tænker alternativt
Ifølge professor Jes Søgaard, der er direktør i Dansk Sundhedsinstitut, kræver det en storstilet investeringsplan i milliardklassen over 20 år.
Derfor opfordrer den borgerlige tænketank CEPOS til, at vi lige så godt kan droppe tanken om et skattebetalt sundhedsvæsen i topklasse: »Fremadrettet må vi forvente, at der kommer et betydeligt pres på sundhedsudgifterne, fordi folk vil have den bedste behandling. Derfor skal vi turde tale brugerbetaling. Det efterslæb vi har på sundhedsvæsenet, kan ikke finansieres af højere skatter, da det vil reduceres antallet af hænder på arbejdsmarkedet. Ønsker vi et bedre sundhedsvæsen, må vi gå alternative veje,« siger cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen.
En undersøgelse, CEPOS fik lavet i sidste måned, viser, at halvdelen af danskerne er klar til brugerbetaling, hvis det medfører den bedste behandling. 40 procent foretrækker gratis behandling, selvom der ikke altid vil være råd til den bedste behandling.