Maria skal kæmpe hårdere end Bjarne, hvis hun vil kalde sig svend.

En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, konkluderer, at kvinder bliver afvist på lærepladser alene på grund af deres køn, og at kvinder generelt har sværere ved at få en praktikplads på de erhvervsfaglige uddannelser, end mænd har.

Det er en ’central’ årsag et højt kvindeligt frafald på erhvervsuddannelserne, lyder en af konklusionerne.

”En del kvinder fortæller, at de måtte slås rigtig hårdt for at få en praktikplads. Mange har et billede, af, at en håndværker er en solidt bygget mand. Så når en ung kvinde søger læreplads, er der en oplevelse af, at hun ikke kan blive en ordentlig håndværker – så hende vil vi ikke bruge,” siger seniorforsker Anika Liversage fra SFI.

Hun slår fast, at der er tale om ’generelle processer’, der gælder på de fleste danske byggepladser.

Kvindekamp på mandefronten

Næsten 10.000 unge på landets erhvervsskoler står uden praktikplads og dermed kan blive tvunget i at afslutte deres uddannelse via skolepraktik i stedet for rigtig praktik.

Den generelle behov for praktikpladser sammenholdt med kvindernes særlige udfordring, kan give store problemer for kvinder, der vil være murer, tømrer eller snedker, viser rapporten.

Satan’me ingen kællinger!

Rapporten bygger på 30 interview med kvinder, der er uddannet inde for byggebranchen.

Køn kan være direkte diskvalificerende og bruges endda af arbejdsgiverne som en forklaring på, hvorfor man ikke får en læreplads, viser rapporten.[pagebreak]

”Ved nogle (lærepladser, red.) fik jeg at vide, at de tog ’sateme ikke kællinger her’. Andre sagde, at ’nej, vi har ikke et ekstra toilet’,” fortæller eksempelvis Inge, en af de interviewede kvinde, der i dag er uddannet tømrer.

Og den historie er ikke unik.

”De ville ikke tage en spinkel pige”

Bodil, der i dag er snedker, fortæller i rapporten hvordan hun brugte et år på at finde en læreplads og søgte omkring 100 lærepladser.

Og Karen, der i dag er murer, har følgende erindring om at søge praktikplads med huen i hånden:

”Det var hårdt. Det var rigtig, rigtig hårdt. Altså, jeg søgte jo i hele Danmark, fra Aalborg til København. De ville ikke tage sådan en spinkel pige ind. Og det sagde de direkte.”

Farvel til talenter

Ifølge Anika Liversage betyder kønsdiskrimineringen, at byggefagene går glip af en række talenter.

”Hvis en ung kvinde går ind for at blive tømrer, så er det hyppigt, fordi det er noget, man virkelig brænder for. Vi kan se, at de kvinder, der uddanner sig inden for de her meget mandsdominerede byggefag, ofte har et usædvanligt højt engagement,” siger Anika Liversage og fortsætter:[pagebreak]

”Et stort problem er, at hvis man på den måde bare afviser det ene køn, så er det rigtig hårdt for de kvinder, der vil gå den her vej. Og dermed kommer der heller ikke de samme – om jeg så må sige - talenter ind over en bred kam.”

3F: Skrækkeligt!

I 3F, der har bestilt undersøgelsen, kalder diskrimineringen ’skrækkelig’.

”Det er en meget alvorlig sag, og det burde ikke ske, at man diskriminerer på baggrund af køn,” siger Annelise Rasmussen, konsulent i Ligestilling og Mangfoldighed.

På trods af at de interviewede kvinders historier ligger nogle år tilbage, er de stadig relevant i dag, mener Annelise Rasmussen, der har svært ved at bedømme omfanget af problemet. 

”Det er forskelligt fra fag til fag. Inden for snedkerfaget er det cirka 10 procent kvinder. Inden for murerfaget er der ikke så mange, at vi taler i procenter, og her kan der være meget lidt opmærksomhed på, at man faktisk kan være både kvinde og murere på samme tid,” siger Annelise Rasmussen.

Hun hæfter sig ved, at undersøgelsen viser, at lærere på erhvervsskolerne er opmærksomme på problemet.

”Det er meget positivt, at der er fokus på pigernes problem, og at lærerne hjælper, og det er vigtigt at få frem,” siger Annelise Rasmussen.