Det står skidt til på de danske læreruddannelser.
Mens ansøgertallet vokser på de fleste videregående uddannelser, må Danmarks Lærerforening se nedslået til, mens antallet af ansøgere til den fireårige læreruddannelse krymper.
Fire procent færre har søgt ind på læreruddannelse i forhold til 2011. Det er formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, rigtig ked af.
- Det er rigtig, rigtig skidt. De unge skal jo helst stå i kø for at blive lærere, så vi er sikre på at få de bedste ind, siger han til Ritzau.
Med kun 3712 ansøgere, kommer alle ind på uddannelsen. Og det er ikke nødvendigvis godt.
- Vi oplever lige nu et frafald på 39 procent. Når folk ikke skal kæmpe lidt for pladsen, er der simpelthen nogle, der ikke har det rigtige engagement i uddannelsen, siger Anders Bondo Christensen.
Men med et frafald på 39 procent indrømmer formanden også, at læreruddannelsen har problemer.
- Når KL (Kommunernes Landsforening, red.) i pressen siger, at lærerne ikke underviser nok, siger de jo indirekte, at vi ikke gøre vores arbejde godt nok, siger Anders Bondo Christensen.
Han føler, at lærerne står for skud, når KL skal hjælpe kommunerne med at spænde livremmen ind. Og det ødelægger lærerfagets ry og prestige, mener han.
Netop prestige er ifølge Anders Bondo Christensen en af løsningerne på uddannelsens problemer. Han foreslår, at uddannelsen skal løftes på både faglighed og varighed.
- Lærerne får flere og flere opgaver, både pædagogiske og faglige. Hvis uddannelsen blev ændret til en kandidat, ville de studerende få tid til at lære de mange kompetencer, som kræves af dem, siger han.
- En kandidatgrad ville også signalere til de unge, at det ikke er en uddannelse, man kommer sovende igennem, og på den måde kunne vi måske undgå den gruppe ansøgere, som ikke er oprigtigt interesseret i faget, siger Anders Bondo Christensen.
Han ærgrer sig over, at regeringen ikke gennemførte en mere radikal ændring af uddannelsen, da den i april kom med et udspil til en ny og bedre læreruddannelse.
/ritzau/