EU arbejder på at stramme kontrollen af medicinsk udstyr, men det er ikke godt nok, mener man i Lægeforeningen, som derfor ønsker en endnu strammere dansk lovgivning på området.
EU-Kommissionen lægger op til, at medicinsk udstyr stadig kan markedsføres i EU uden den grundige testning, der gælder for medicin.
Men Lægeforeningen kræver, at medicinsk udstyr skal sidestilles med medicin, så man undgår problemer med farligt udstyr.
- Vi skal være sikre på, at alle produkter er i orden fra start. Patienternes sikkerhed må komme forud for markedsføring, siger formand i Lægeforeningen, Mads Koch Hansen.
Diskussionen om godkendelse af medicinsk udstyr er blusset op på ny, efter at det er kommet frem, at flere hundrede danske kvinder har fået indopereret et potentielt farligt net i deres underliv.
Nettet skal sikre, at livmor og blære ikke falder ud af skeden hos kvinder med nedsunket underliv, men udenlandske studier viser, at nettet hos 10 procent af de opererede skærer sig igennem ind til skeden, mens 10 procent får smerter ved samleje.
I enkelte tilfælde har skaderne ført til dødsfald.
Problemet er, at medicinsk udstyr kan markedsføres, uden at der foreligger kliniske testdata. Tidligere har der også været problemer med blandt andet hofteproteser og brystimplantater.
- Den nye sag om komplikationer ved indoperation af syntetiske net og de dårlige erfaringer med flere andre proteser viser, at der er et behov for at stramme op og sikre en tilstrækkelig klinisk afprøvning af alle produkter, siger Mads Koch Hansen.
Han bakkes op af Folkebevægelsen mod EU.
- Hvis EU-Kommissionen ikke vil stramme reglerne tilstrækkeligt for at sikre os mod farligt medicinsk udstyr som de uheldige underlivsnet, bør Folketinget selv vedtage dem, udtaler Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.
/ritzau/