Den unge skuespiller Shia LaBeouf slutter sig nu til den endeløse række af kendte, som vil gøre noget for velgørenhed.
Denne gang er der dog ikke tale om musik og dans til fordel for Haiti. Ifølge femalefirst vil Shia LaBouf i stedet løbe med i LA Marathon den 21. marts til fordel for organisationen U.S.VETS, som samler penge ind til krigsveteraner, blandt andet hjemvendte tropper fra Irak og Afghanistan.
"Vi er meget glade og taknemmelige for, at hr. LaBoeuf vil løbe med i et maraton på vores vegne," siger U.S.VETS direktør, Dwight Radcliff, til femalefirst.
På trods af sine unge alder har Shia LaBeouf allerede fået gang i en imponerende karriere i Hollywood. Han startede som børneskuespiller i tv-serien 'Even Stevens', og siden da er det blevet til roller i flere store film, blandt andet 'I, Robot', 'Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull' og sidst, men ikke mindst, de populære Transformers-film.