Shia LaBeouf afslører nu, at han skal medvirke i rigtige sexscener i Lars Von Triers nye erotiske drama.
Den danske instruktør starter inden for kort tid optagelserne til 'The Nymphomaniac' om en kvindens seksuelle eventyr.
Transformers-stjernen afslører over for MTV, at han og hans co-stjerner - herunder Charlotte Gainsbourg og Willem Dafoe - er blevet pålagt at udføre egentlige seksuelle handlinger på skærmen.
- Det er, hvad du tror, det er, siger han.
Kun seksuelle akter, der er direkte ulovlige, vil blive skudt med sløret kamera, har Lars von Trier meddelt sine skuespillere.
Samtidig er Shia LaBeouf "rædselsslagen" over at arbejde for Lars Von Trier.
- Han er meget farlig. Han er den farligste fyr, jeg nogensinde er dukket op hos. Jeg er rædselsslagen, siger Shia LaBeouf.
Også den australske superstjerne Nicole Kidman skal være med i Lars Von Triers halvpornografiske film.
Der er planlagt to versioner af filmen, en blødere til biograferne og en hårdere til DVD.
Lars von Trier har tidligere udtalt, at man ikke kan lave en film om en kvindes erotiske udvikling uden at vise penetration.