DSBFirst fortsætter med at køre tog i Nordsjælland.
Det står klart, efter DSB tirsdag formiddag fremlagde deres bud på en løsning af den stadig mere anstrengte situation for det konkurs-truede selskab DSBFirst.
"Forsinkelserne på tog fra Sverige skal klares ved at indføre en mere robust køreplan, og ved at lade togstammer stå standby, så de kan tage over for tog, der forsinkes i Sverige," sagde DSBs konstituerede adm. direktør og bestyrelsesformand i DSBFirst, Klaus Pedersen, ved et pressemøde.
Nordsjællænderne har risikeret at stå helt uden togdrift, hvis DSBFirst pludselig gik konkurs - men med løfterne fra DSB kan pendlerne ånde lettet op.
Derimod kan selskabet godt stå overfor et navneskifte.
Den skotske togoperatør FirstGroup overvejer nemlig helt at forlade DSBFirst.
Adm. direktør Klaus Pedersen forventer dog, at selskabet vil fortsætte samarbejdet med DSB.