Deltid er et hit blandt kvinder, der er ansat i det offentlige Danmark.
Cirka 30 procent af alle kvinder ansat i kommuner eller regioner arbejder under 33 timer om ugen, skriver Ugebrevet A4.
Deltiden begynder, når kvinderne får børn og gerne vil have noget mere tid i hjemmet. Men selv når børnene bliver store og flytter hjemmefra, fortsætter kvinderne med at arbejde på nedsat tid.
Og det kan gå ud over velfærden, vurderer Michael Ziegler (K), der formand for personaleudvalget i Kommunernes Landsforening.
"Hvis vi ikke kan få flere medarbejdere til at arbejde mere, så bliver kommunerne ikke i stand til at levere alle velfærdsydelser i fremtiden," siger Michael Ziegler.
Inden for nogle fag er deltid så udbredt, at det er de fuldtidsansatte kvinder, der skiller sig ud. Det gælder for eksempel inden for social- og sundhedsområdet, hvor kun hver tredje kvinder arbejder 37 timer om ugen.