Den femte sæson af dramaserien, der har stjernerne Jon Hamm og January Jones på rollelisten, skulle starte optagelser i april eller maj måned og sendes til sommer, men det er nu udsat på ubestemt tid.
Cheferne bag tv-serien har angiveligt ikke kunne blive enige om en aftale med Lionsgate studiet, der producerer serien, og det har ført til lange forsinkelser i produktionen, skriver Entertainment Weekly.
"Vi er stadig i en form for limbo. Normalt starter vi med at optage i april eller maj, men det ser ikke ud som om, det kommer til at ske, indrømmede Hamm for nylig. Han har ingen idé om, hvornår han vil være tilbage for at optage.
En startdato er nemlig endnu ikke aftalt, hvilket betyder at sæsonpremieren bliver skubbet langt ud i fremtiden og tidligst bliver til noget i 2012.
Seriens skaber Matt Weiner fortalte allerede om de finansielle tovtrækkerier tilbage i januar.
"De kæmper over en meget lukrativ ejendom, og om hvem der skal betale for den," siger Matt Weiner.
Kilde: Entertainment Weekly