Når Folketingets politikere skal vurdere, hvilke byggerier staten skal sætte i gang, sker det i blinde, fordi Bygningsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad beregner de totaløkonomiske omkostninger ved byggerierne, sådan som vejledningerne fra Finansministeriet ellers kræver det.
Sådan lyder kritikken i en ny rapport fra Statsrevisorerne, der har undersøgt fem byggeprojekter og beregningerne i aktstykker på i alt 19 byggerier, der er sendt til Folketingets Finansudvalg.
I ingen af tilfældene har Bygningsstyrelsen givet et fyldestgørende overblik over totaløkonomien, der ikke kun dækker udgifter til anlæg, men også alle fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse, lyder kritikken.
- Statsrevisorerne kritiserer Bygningsstyrelsens mangelfulde vurdering af totaløkonomien i styrelsens byggeprojekter.
- Folketinget har således ikke haft et tilstrækkeligt grundlag for at beslutte, hvilke byggeprojekter der ud fra en totaløkonomisk vurdering er mest fordelagtige for staten, skriver statsrevisorerne i deres beretning.
Kritikken skal ses i lyset af, at Bygningsstyrelsen ifølge Statsrevisorerne har formået at redegøre for de totaløkonomiske vurderinger i alle aktstykker for otte byggeprojekter, der er organiseret som offentlig-privat partnerskab (OPP) eller offentlig-privat samarbejde (OPS).
Statsrevisorerne noterer sig samtidig, at de retningslinjer og vejledninger, Bygningsstyrelsen bruger, er uklare, og at man derfor glæder sig over, at styrelsen og Finansministeriet har taget initiativ til at rette op på det.
Siden 2001 har Finansministeriets budgetvejledning understreget, at der som udgangspunkt skal vælges de anlægsløsninger, der giver den bedste samlede anlægs- og driftsøkonomi - altså totaløkonomi - opgjort i nutidskroner.
/ritzau/