Hvis handicapområdet skal have flere midler, så bliver det på bekostning af andre dele af kommunernes budgetter. Og det har kommunerne fået regeringens accept af, at sådan må det være.
Det er udlægningen fra Kommunernes Landsforening (KL) efter, at der tirsdag aften blev indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2022.
Forud for aftalen om den kommunale økonomi, som kommunerne og regeringen indgik tirsdag aften, havde kommunerne ønsket sig 5,5 milliarder kroner over tre år til at hæve kvaliteten på handicapområdet.
Området har tiltrukket sig opmærksom, og et borgerforslag har krævet, at handicapområdet fjernes fra kommunerne blandt andet fordi Ankestyrelsen cirka halvdelen af tiden gav klager ret i, at kommunerne havde begået fejl.
Formanden for KL, Jacob Bundsgaard (S), havde på forhånd også utrykt utilfredshed med forholdet mellem penge og krav til kommunerne.
- Vi står i en økonomisk virkelighed ude lokalt, hvor de midler, regeringen tillader os at bruge ikke matcher de løfter, regeringen giver befolkningen, sagde han før forhandlingerne.
Alligevel indgik han tirsdag aften en aftale, som han selv erkender ikke indeholder de penge, der skal til for at løfte området.
Til gengæld har kommunerne fået regeringens accept af, at det så må betyde, at kommunalbestyrelserne må finde sparekniven frem på andre ydelser, hvis der skal penge til handicapområdet.
- Jeg synes faktisk, at vi har fået en afstemning af forventningerne ind til, hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden, siger Jacob Bundsgaard.
- Regeringen erkender, at kommunerne med den her aftale fortsat vil stå i en situation, hvor vi kommer til at skulle lave prioriteringer på velfærdsområderne.
- Det er med til samlet set at give et mere retvisende billede. Der er ikke råd til det hele. Der er steder, hvor vi kommer til at skulle flytte midler fra et område til et andet for at få enderne til at mødes.
Er "hårde prioriteringer" det samme, som onde tunger vil kalde besparelser?
- Ja. Det vil det være. Sådan vil det blive oplevet nogle steder. Noget af det vil også være egentlige effektiviseringer og omprioriteringer.
I aftalen står, at kommunerne skal bruge 600 millioner kroner mindre på konsulenter. Samtidig vokser servicerammen med en lille smule mere end udviklingen i befolkningen tilsiger - omkring 150 millioner kroner mere.
- Det slår ikke til i forhold til det udgiftspres, der er på det specialiserede socialområde, siger Jacob Bundsgaard.
- Derfor kommer vi til at skulle lave omprioriteringer derudover. Det vil nogle steder også have en betydning for den service, der bliver leveret.
/ritzau/