Kommunerne må gerne kigge med på din Facebook-profil for at se, om du er social bedrager - men de gør det ikke, for værdien af den slags oplysninger er meget begrænset.
Gladsaxe Kommune er en af de kommuner, hvor man ikke er bange for at bruge utraditionelle metoder for at afsløre borgere, der lyver for myndighederne for at få sociale ydelser.
Her tror arbejdsmarkedschef Ebbe Holm dog ikke på, at Facebook vil levere de informationer, som der skal til for at afsløre socialt bedrageri.
"Min umiddelbare personlige vurdering er, at jeg ikke mener, at overvågning via Facebook er noget, vi vil bruge, fordi man ikke kan regne med, at folk selv har lagt deres oplysninger ud på nettet," siger han til Newspaq.
Han peger på, at det også er begrænset, hvad kommunerne rent faktisk må stille op med hensyn til overvågning.
"Vi må ikke overvåge borgere systematisk i den virkelige verden, og det må vi derfor heller ikke i den virtuelle," siger Ebbe Holm og peger på, at det er politiets opgave, at tage sig af den deciderede efterforskning.
Ifølge chefkonsulent hos Datatilsynet, Jakob Lundsager, er der dog ingen regler, der forbyder kommunerne at løfte dyner på borgernes Facebook-profiler.
"Når man offentliggør oplysninger om sig selv på et socialt netværk, så kan andre jo læse med - også kommunen," siger han til Newspaq.
Han opfordrer derfor borgerne til at være meget opmærksomme på, hvilke oplysninger de offentliggør.
"Det er klart, at ens kommune også vil kunne læse med, hvis man offentliggør en oplysning om, at man har været på skiferie. Hvis man ikke ønsker den slags informationer på et socialt netværk, så må man selv rette henvendelse til dem, der har lagt det ud, eller til det sociale netværk, for at få oplysningerne slettet," siger han.
Han understreger dog, at der er forskel på, hvilke oplysninger en kommune må bruge - og på, hvad der rent faktisk skal til for at vinde en retssag.
"Det må derefter være op til domstolene at afgøre, hvilken værdi oplysninger fra Facebook skal have," siger han.